OFTE stillede spørgsmål på vores portal

En medarbejder er stoppet hos os. Hvordan sletter jeg personen fra oversigten kontaktpersoner, hvor vedkommende er registreret som Nem-ID bruger?

Oversigten viser de brugere, som på et tidspunkt har været logget på portalen på vegne af jeres firma. Hvis I har sørget for at lukke for den tidligere medarbejders Nem-ID, kan de ikke længere logge på.

Personen vil blive ved med at stå i oversigten selv om han/hun er stoppet, det vil der ikke blive ændret på.

 



Specielt for fondens eftersynsfirmaer:


Når jeg indlæser tegninger i filformatet dwfx som ofte er det foretrukne alternative til pdf når man exporterer fra Revit tegneprogrammet, så vises tegningen ikke I rapporten som genereres, men fremstår som et link – Hvorfor det?

Systemet fungerer egentlig helt efter hensigten og som designet. Hvis portalen ikke kender filformatet (i dit tilfælde: dwfx), så kan den ikke generere en thumbnail-version af billedet til rapporten, hvorfor der så i stedet vises et link til filen. Linket fungerer fuldstændigt ligesom thumbnailbilledet gør – ud over, at det altså ikke er et billede, der linkes fra, men et ”standard-link”.

 

Jeg vil gerne tilføje et fabrikat til en registreret bygningsdel, men jeg kan ikke komme til at tilføje det uden at starte bygningsdelen forfra. Har I mulighed for at tilføje bygningsdelen?

Vi opfatter det som om, du måske har oprettet forholdet på en bygningsdel og bestanddel(e), som du så gerne (efterfølgende) vil ændre. Det er desværre ikke muligt i den nuværende version af portalen, at ændre bygningsdele og bestanddele for en påbegyndt registrering af et forhold. Det er dog tanken, at denne type operation skal blive muligt en dag. Vi ved dog ikke hvornår.

 

Hvor finder jeg oversigten med bygningsdele og bestanddele der skal registreres i rapporterne?

Her er et link til den nyeste version:

https://portal.bsf.dk/Userfile/Bygingsdel_indberetning.pdf

Byggeskadefonden | Studiestræde 50 | 1554 København V | tlf: 3376 2000 | cvr: 1202 5971| bsf@bsf.dk