MGO-PLADERNES BYGGETEKNIK
Der er siden 2010 anvendt magnesiumholdige vindspærreplader (MgO-plader) i
mange danske nybyggerier og renoveringer. Vindspærreplader skal være ventilerede,
og det har vist sig, at pladerne suger fugt fra den udeluft, de ventileres af, når
den relative luftfugtighed i vinterhalvåret er høj.

Laboratorieundersøgelser har vist, at MgO-pladerne er fugtsugende allerede ved
en relativ luftfugtighed på ca. 35%. Det betyder, at pladerne – når den omgivende
luft har en højere relativ luftfugtighed – ikke kan optage mere vand og derefter
begynder at afgive vand, som tilmed er saltholdigt og dermed korrosivt. Det indebærer
risiko for, at søm, skruer, beslag, profiler mv. af ikke-rustfrit metal, der er i
kontakt med de opfugtede plader, kan nedbrydes af korrosion, og at træværk, der
er i kontakt med de opfugtede plader kan nedbrydes af råd og svamp.

Sammensætningen af pladerne kan variere en del, men i hovedtrækkene består
de af et bindemiddel og forskellige fyldstoffer. Bindemidlet er såkaldt Sorelcement,
som dannes ved en kemisk reaktion mellem magnesiumoxid (MgO) og en
opløsning af Magnesiumklorid i vand. Fyldstofferne er forskellige mineraler samt
savsmuld/træfibre.


Some description



SYMPTOMER PÅ PROBLEMER
Nogle typiske tegn på problemer med MgO-pladerne er:

  • Misfarvning af fundamenter
  • Vandindtrængen omkring vinduer / døre
  • Opfugtning af træbeklædning og murværk
  • Misfarvning / korrosion af inddækninger
  • Tegn på korrosion på befæstigelsesmidler
  • Aftegninger på facadebeklædningen ud for afstandslister eller befæstigelser
  • Opfugtning af afstandslister


Some description
Byggeskadefonden | Studiestræde 50 | 1554 København V | tlf: 3376 2000 | cvr: 1202 5971| bsf@bsf.dk