FUGTSUGENDE MGO-VINDSPÆRREPLADER
Byggeskadefonden konstaterede i 2015 med sagerne om de såkaldte
MgO-vindspærreplader det største og dyreste skadesagskompleks i
fondens historie.

Der er opsat ca. 275.000 m2 MgO-plader som vindspærrer i almene
nybyggerier og renoveringer siden 2010. De skal udskiftes i de fleste
tilfælde.

MgO-pladerne er uegnede som vindspærre i det danske klima. Det er konklusionen
i en rapport, som Byggeskadefonden har fået udarbejdet. De saltholdige plader
suger i vinterhalvåret fugt fra den udeluft, som de ventileres af, og når de er mættede med fugt, afgiver pladerne en saltholdig væske, der er stærkt korroderende på de skruer, beslag, stålprofiler m.v., som både MgO-pladerne og facadebeklædningerne er monteret med. Der kan i løbet af nogle år opstå nedstyrtningsfare, og pladerne skal derfor udskiftes inden. På langt sigt kan pladerne desuden gå i opløsning og miste deres brandhæmmende, vindbeskyttende og stabiliserende egenskaber.

Der er i løbet af få år opsat magnesiumholdige, såkaldte MgO-vindspærreplader i
82 almene nybyggerier og renoveringer med knap 12.000 boliger. De samlede udgifter til udbedring anslås til knap 1 mia. kr., hvoraf cirka halvdelen skal dækkes af Byggeskadefonden. I de fleste tilfælde skal hele facaden afmonteres for at udskifte MgO-pladerne. Derfor bliver udgifterne så store.
Some description
Byggeskadefonden | Studiestræde 50 | 1554 København V | tlf: 3376 2000 | cvr: 1202 5971| bsf@bsf.dk