OVERVÅGNINGSPROGRAM
Byggeskadefonden står for overvågningen af MgO-vindspærrepladerne i byggeriet. Overvågningen foregår ved en bygningsgennemgang, hvor fonden klarlægger tilstanden af MgO-vindspærrepladerne og de tilstødende bygningsdele.

For at sikre sammenlignelige resultater vælges samme prøvested hver gang, og der benyttes et skema, som tjekliste over konstruktionsopbygningen. Skemaet giver ensartet rapportering af omfanget af korrosion og trænedbrydning på den enkelte lokalitet.

Fonden har struktureret bygningsgennemgangen, således at det registrerede anføres i skemaform. Indsamling af data fra MgO-overvågningen indberettes på hjemmesiden www.portal.bsf.dk (fondens portal).

At resultaterne af MgO-overvågningen indberettes digitalt betyder, at fonden kan fremsende en MgO-konklusions-rapport til bygningsejeren efter hver endt overvågning – med fondens konklusion på udviklingen af fugt og korrosion, og på hvornår det er nødvendigt at udskifte MgO-vind-spærrepladerne på det konkrete byggeri.

Hultagning
Selve overvågningen foregår typisk ved 2-3 prøvesteder, hvor yderfacaden demonteres, så den bagvedliggende MgO-pladen kan besigtiges. 

Registrering af opfugtning
MgO-vindspærrepladerne er opsat på et bagvedliggende skelet af træ eller stål. MgO-vindspærrepladerne er fastholdt til skelettet med søm eller skruer til bæring af eventuel facadebeklædning. Ved bygningsgennemgang registreres det om træskelet er blevet opfugtet, eller om stålskelet er med påbegyndt tæring.

Registrering af tæring
Problemet med MgO-vindspærrepladerne er, at de optager fugt fra luften og udskiller denne fugt igen som en saltholdig væske. Salt virker korroderende på metal, derfor er det vigtigt at få konstateret om metalbeslag og befæstigelser (søm, skruer mv.) er påvirket af eventuel tæring. Registreringen af dette foregår ved at skrue skruer ud til fastgørelse af facadebeklædning og til fastgørelse af MgO vindspærrepladerne – for at kunne vurdere korrosionshastigheden og restlevetiden af skruerne. 

Foreløbige konklusioner
Langt de fleste MgO-vindspærreplader er opsat på et træskelet, og her har det vist sig, at den fedtede væske, som MgO-pladerne afgiver, hverken skader træværket, eller medfører skimmelsvampevækst i stort omfang. Det skyldes, at væsken indeholder saltet MgCl2 (magnesiumclorid), som har en konserverende /imprægnerende virkning på træ, og som hæmmer eller forhindrer skimmelsvampevækst.

Denne effekt har været kendt i århundreder, hvor salt med sit klorindhold har været anvendt til at konservere fødevarer og til at imprægnere træ imod trænedbrydende svampe. Effekten udnyttes nu i rengøringsmidler, samt ikke mindst til at fjerne skimmelsvampevækst.

Uanset disse formildende omstændigheder skal MgO-pladerne naturligvis fjernes, og opfugtningen af træværket skal bringes til ophør, men på kort sigt er der altså ikke risiko for, hverken at træværket nedbrydes, eller at skimmelsvampevækst påvirker indeklimaet i boligerne.


I vinteren 2017/18 besigtiges byggerierne igen af fondens teknikere/Bunch Bygningsfysik. På denne måde følges hvert enkelt byggeri igennem fugtsæsonen. Alle MgO-bygningsejere er orienteret om processerne og har fået anvist en kontaktperson i fonden, som de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål eller observerer en udvikling.

 

Byggeskadefonden | Studiestræde 50 | 1554 København V | tlf: 3376 2000 | cvr: 1202 5971| bsf@bsf.dk