Renovering: Spot fejlene på tegnebrættet

 

Det oprindelige byggeri var med murede ydervægge af rødsten. Under renoveringen blev bygningen efterisoleret udvendigt og pudset med rød puds. Fem år senere er der huller i pudslaget og rådskader i vinduerne. Flere løsninger strider mod god byggeskik og leverandørernes anvisninger. Bl.a. er der pudset helt op til vinduerne, og der er pudset på skrå flader.

Det er Byggeskadefondens erfaring, at alvorlige svigt og byggeskader ofte skyldes ringe dispositioner tidligt under projektering af en renovering. Her får du indblik i 10 fejl, som kan danne grundlag for nogle af de typiske byggetekniske svigt, fonden ser. Fejlene kan i værste fald føre til byggeskader efter en renovering.

Det går generelt godt med renoveringerne. Fonden efterser hvert år cirka 400 renoveringer, og antallet af alvorlige svigt er lavt. Det betyder dog ikke, at der ikke er plads til forbedring. Dårlige løsninger og fejl under projekteringen er ofte skyld i de svigt og skader, fonden ser. Mange af dem kunne være fanget på tegnebrættet.

Komplicerede løsninger kan være dårlige løsninger. Løsningerne kan tegnes, men de kan kun med allerstørste omhu udføres korrekt i praksis. Gode løsninger er enkle, gennemprøvede og i overensstemmelse med god byggeskik.

”Helt grundlæggende handler det om at vurdere risikoen ved de valgte løsninger. Sandsynligheden for at komplicerede løsninger bliver udført med fejl er stor, og hvis konsekvensen af fejlene også er stor, er der god grund til at vælge en mere simpel løsning i tråd med god byggeskik”, påpeger teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden.

10 typiske fejl

De valg og beslutninger, der træffes i de tidlige faser, har helt afgørende betydning for en renoverings kvalitet. Undersøg, om du begår en af disse 10 typiske fejl, inden du bygger:

  1. Den nye facadeløsning er mindre robust end den oprindelige.
  2. Fuger er anvendt som eneste værn mod regnvand (et-trins tætning).
  3. Der er ingen konstruktiv beskyttelse af facaden.
  4. Materialet passer ikke til konstruktionen.
  5. Der mangler et veldefineret fald mod afløb på altanen.
  6. Nye og gamle materialer i vandinstallationen er ikke forenelige.
  7. Der mangler fugtspærre over vinduet i skalmuren, eller der er kun anvendt en rende til at lede vandet ud.
  8. Der er ikke taget højde for opstigende grundfugt.
  9. Førsynsrapporten er ufuldstændig eller mangler helt, selvom byggeriet ikke har været anvendt til boliger før renoveringen.
  10. Der er utætte inddækninger omkring vinduerne.

Fejl 1: Den nye facadeløsning er mindre robust end den oprindelige
Mange almene boligbyggerier af ældre dato har facader, der er ganske robuste. Det kan for eksempel være murværk. Når facaderne efterisoleres udvendigt, er den valgte facadeløsning ikke altid lige så robust som den oprindelige. En af de ringere facadeløsninger, der ofte bruges ved efterisolering, er puds på isolering. I fonden betragter vi puds på isolering som en risikobehæftet løsning, der kræver hyppig vedligeholdelse. Vælg en facadeløsning, der er mindst lige så robust som den oprindelige, og som ikke øger driften.

Under eftersynet blev der fundet flere fejl. Der er ingen sålbænk, men i stedet skråt affasede områder omkring vinduet med puds. Det betyder, at vinduet sidder ubeskyttet. Ifølge producenten må puds ikke påføres skrå flader. Der er ingen fuge mellem puds og vindue, hvilket gør det svært at udskifte vinduet uden større reparationer af pudsen.

Da vinduet er trukket helt ud i flugt med facaden, kan profilerne fra pudssystemet ikke bruges. Armeringsnettet over vinduet er bøjet ind under den nederste del af profilet.

 

 

 

 

Fejl 2: Fuger er anvendt som eneste værn mod regnvand (et-trins tætning)
Elastiske fuger kræver omfattende drift. De skal efterses og udskiftes ofte. Det kan være meget omkostningstungt, hvis bygningen er høj, eller fugerne er placeret, så de er svære at inspicere og udskifte. Lad ikke fugen være eneste værn mod regn, og sørg for at vand, der er kommet ind, også kan komme ud igen via dræn. Tænk drift, når du projekterer fuger. Brug konstruktiv beskyttelse og to-trins tætning. Når du anvender fuger, så sørg for, at de let kan inspiceres og udskiftes.

Altanerne er indbygget i taget og beklædt med plader af eternit. Fugerne er eneste tætning mellem pladerne. Der trængte vand ind til tagudhænget, og det blev angrebet af trænedbrydende svamp.

Fejl 3: Der er ingen konstruktiv beskyttelse af facaden
For at opnå et ”glat” udtryk, fravælger nogle arkitekter den konstruktive beskyttelse. Det er et problem, fordi netop den konstruktive beskyttelse med sine fremspring kan beskytte sårbare dele af facaden, fx vinduer og døre. Brug konstruktiv beskyttelse som for eksempel udhæng, altaner eller fremspring i facaden. Især på høje bygninger skal man være opmærksom på, om regnvand kan danne et ubrudt gardin af vand, der ved vindpåvirkning kan trænge ind ved selv de mindste utætheder. Bryd gardinvirkningen med vandrette fremspring i facaden for hver etage, og sørg for dræn i fuger.

Her er der ingen konstruktiv beskyttelse af facaden, og vinduerne er trukket helt ud i flugt med facaden. Otte år efter renoveringen er der skader på pudsen, og vand trænger ind til lysningerne ved vinduerne.

 

Fejl 4: Materialet passer ikke til konstruktionen
Her er der mange muligheder for at fejle. Senest har vi set omfattende og dyre byggeskader på tage, hvor der er lagt metalplader, selvom tagets hældning er for lille til netop dette materialevalg. Hvis man vil anvende metalplader på et tag – og det kan være en glimrende idé – så skal taget have hældning, dvs. det skal hælde mindst 10 grader. Kontrollér, om det valgte materiale egner sig til konstruktionen, overhold krav til taghældning, og tilpas driften efter materialevalg. Pres ikke materialer eller systemer til deres yderste. Hvis et materiale under normale omstændigheder kan lægges på et tag med en hældning på mindst 20 grader, så undgå at anvende det på fladere tage, selvom producenten mener, at det kan lade sig gøre, hvis der anvendes særlige løsninger. Særlige løsninger er ofte komplicerede, og så går det ofte galt.

Taget er næsten fladt og beklædt med zinkplader. Regnvand siver ind ved gennem samlingerne mellem pladerne.

 

Fejl 5: Der mangler et veldefineret fald mod afløb på altanen
Fonden har set altaner med bagfald, dybe altaner uden afløb og altaner med bærebeslag, der er monteret, så vand ledes ind i facaden. Der skal være niveau fri adgang mellem altan og bolig. Det gør det ekstra vigtigt, at der er et veldefineret fald på altanen væk fra adgangen til boligen.

Her er der afløb fra altanerne. Desværre leder de øverste nedløbsrør ikke vandet ned i afløbene. Det positive er, at nedløbene er placeret ved altanens yderkant længst væk fra facaden.

Vandet tvinges væk fra afløbet. Det løber ned i renden og væk fra afløbet, fordi vandet fra nedløbet rammer ved siden af afløbet, og fordi bunden i renden er vandret. Resultatet er, at regnvandet ind imellem løber ud over kanten af altanen.

 

Fejl 6: Nye og gamle materialer i vandinstallationen er ikke forenelige
Der kan opstå korrosionsskader, hvis der anvendes varmforzinkede stålrør i installationer med kobberholdige ventiler og fittings. Anvend i stedet rustfri stålrør i kombination med ventiler og fittings i rustfri stål eller rødgods. Undgå at kombinere rustfri stålrør med fittings af messing. Hvis kloridindholdet i brugsvandet overstiger 150 mg/l, må der ikke anvendes rustfri stålrør. Der findes rustfri stålrør med og uden nikkel. Der er typisk flere skader på nikkelfri stålrør, og derfor fraråder fonden at bruge disse. Let adgang til at inspicere vandinstallationerne samt anvendelse af lækagemeldere i skakte er lovkrav og gør det nemmere at opdage problemer med korrosion.

Her er rustfri stålrør kombineret med fittings af messing. Der er opstået brud efter interkrystallinsk korrosion. Ved denne type korrosion er der typisk ingen tegn på korrosion før brud.

Foto: FORCE TECHNOLOGY

 

Brudflade i fittingen af messing. 

Foto: FORCE TECHNOLOGY

 

 

Metallografisk snit i messingfittingen. Til venstre ses brudfladen og ved siden af de sekundære brud. Interkrystallinsk korrosion ses øverst og til venstre. Nederst til højre er der ingen korrosion.

Foto: FORCE TECHNOLOGY

Fejl 7: Der mangler fugtspærre over vinduet i skalmuren, eller der er kun anvendt en rende til at lede vandet ud
Fugtspærren over vinduer og døre skal lede slagregn, der trænger ind i facaden ud igen, så lysningen over vinduer og døre ikke opfugtes. Der optræder især fugtskader over vinduer og døre, hvis der kun er anvendt et specielt udformet profil til at lede vandet ud, eller hvis fugtspærren helt mangler. Fugtspærren mangler eksempelvis i de fleste løsninger med puds på isolering. Det specielt udformede profil fungerer kun, hvis det monteres med stor omhu. Mørtel kan tilstoppe profilet og ødelægge dets funktion.

Fejl 8: Der er ikke taget højde for opstigende grundfugt
I ældre byggerier og industribygninger skal man undersøge, om der er fugtspærre, og om den er effektiv. I bygninger uden fugtspærre, bør man ikke indrette boliger i nederste etage. Hvis den mangler, skal den etableres mellem fundament og alle vægge – også indervægge. Det er en stor og dyr operation at etablere en effektiv fugtspærre. Injektion har i flere tilfælde vist sig ikke at kunne danne en effektiv fugtspærre.

Fejl 9: Der mangler en god førsynsrapport
En førsynsrapport er nødvendig, hvis bygningen skal anvendes til noget andet, end den oprindeligt var beregnet til. Det er for eksempel tilfældet, hvis en kirke eller et nedlagt slagteri skal indrettes til boliger. Førsynsrapporten skal beskrive alle de forhold i bygningen, der skal ændres, før bygningen kan bruges til det nye formål. Det er desværre ikke alle førsynsrapporter, der er fyldestgørende. I fonden har vi f.eks. set et fotolaboratorium ombygget til boliger. Kemikalierne sad i væggene, og det var efterfølgende nødvendigt at opbygge en forsatsvæg foran alle vægge, så dampene kunne ventileres væk.

Fejl 10: Der er utætte inddækninger omkring vinduer
Fonden har blandt andet set utætte stødsamlinger i inddækninger omkring vinduer – ind til videre dog kun ved nybyggerier. Regnvand ledes via de utætte samlinger ind bag facadebeklædningen og ind i de konstruktioner, der ligger bag. Sørg for, at samlinger er tætte, og at inddækninger er udformet og fastgjort, så de holder vand ude.

Utæt inddækning omkring et vindue. Billederne stammer fra et nybyggeri. Fonden er bekymret for, om lignende løsninger bruges i renoveringer, hvor vinduer og facadebeklædning udskiftes.

Stødsamlingen i inddækningen omkring vinduet er åben. Regnvand kan ledes ind til den bagvedliggende konstruktion.

 

Brug Byggeskadefondens anbefalinger

Fondens anbefalinger om renovering er samlet i Guide til kvalitet ved bygningsrenovering. Guiden indeholder overordnede anbefalinger til proces, projektering og bygningsdele. Brug den, når du gransker dit projekt. Hvis du kan se, at dit projekt afviger fra anbefalingerne, bør du undersøge, om du kan finde bedre løsninger. Supplér gerne de overordnede anbefalinger med for eksempel erfaringsblade fra BYG-ERFA og SBi-anvisninger. 

Fakta om eftersyn af renoveringer

·         Fondens eftersyn gennemføres af eksterne rådgivere. Den tekniske afdeling i fonden gennemgår
          og godkender herefter eftersynene.

·         Eftersynene danner sammen med statistikken grundlag for fondens formidling af erfaringer.

·         Hvert år gennemfører fonden cirka 400 eftersyn af renoveringer.

·         Fonden efterser cirka dobbelt så mange renoveringer som nybyggerier.

·         Det går generelt godt med renoveringerne. Antallet af alvorlige svigt har været meget lavt for
          renoveringer de seneste år.

 

Printervenlig udgave: Spot fejlene på tegnebrættet

Byggeskadefonden | Studiestræde 50 | 1554 København V | tlf: 3376 2000 | cvr: 1202 5971| bsf@bsf.dk | sikkerpost@bsf.dk