IAGTTAGELSE

Bygninger er forskellige, og derfor skal de også behandles forskelligt. Det vigtigste budskab er, at driftspersonalet skal kende deres bygninger og identificere de sårbare bygningsdele. Her er det en fordel, hvis driftspersonalet har været involveret i projekteringen – både for at være med til at vælge de mest driftsvenlige løsninger, men også for at forstå, hvordan bygningerne fungerer. Driftspersonalet skal fx vide, hvor tætheds planet i klimaskærmen ligger, og specielt hvilke fugtsymptomer man skal være opmærksom på. Fugtplamager, vandindtrængning, revner og forrin gelse af egenskaber ved bygningen er nogle af de vigtigste symptomer på, at noget er galt med bygningen.

For at få oplysninger om bygningen er det nyttigt at gennemgå tegninger af byggeriet og bygherrens risikoerklæringer. Sidstnævnte udpeger netop de risikobetonede løsninger, som kræver ekstra overvågning. Sårbare løsninger kan fx være underdimensionerede inddækninger, indvendige nedløbsrør, gennemføringer og fastgøringer i tag og facade. De sårbare bygningsdele skal efterses ofte og altid efter situationer, hvor der kan være sket skade på dem, fx efter en vinterperiode eller efter voldsomt vejr. Bygningsdele, der skal renses for blade for at kunne fungere, skal renses lige efter løvfald.

DIAGNOSE

For at finde den rette løsning, må man stille den rette diagnose. Går fugerne fx gentagne gange i stykker, må man spørge sig hvorfor. Hvis mørtelfugerne eksempelvis revner eller skubbes ud i en gavlmur, er det sjældent nok blot at skifte fuge. Her må man finde årsagen. Problemerne med fugerne kan eksempelvis skyldes, at væggen er ustabil, eller at arme ringen ruster og derfor skubber fugerne ud. Driftstiltagene skal her imøde gå selve årsagen til slitagen eller skaderne.

DRIFTSAKTIVITETER

Driftsplanen skal beskrive driftsintervaller og drifts aktiviteter for de enkelte bygningsdele – blandt andet baseret på Bygge skadefondens konklusioner og anbefalinger i eftersynsrapporten.

OPFØLGNING

Det er nødvendigt at følge op på driftstiltagene for at finde ud af, om de virker efter hensigten. Forkerte driftsaktiviteter kan i nogle til fælde forværre fx fugtproblemer. I et byggeri, hvor der trængte vand ind ved vinduerne, havde man med fugemasse lukket alle huller i vindueskonstruk tionen i den tro, at det ville skabe tæthed. Desværre havde man også stop pet de nederste huller til, som egentlig var drænhuller, og derfor blev der ophobet mere og mere fugt i konstruktionen. Her ville effektiv diagnostice ring og opfølgning have bragt bygningsdriften på rette kurs.

De følgende afsnit indeholder – bygningsdel for bygningsdel – en oversigt over særlig vigtige overvågnings og vedligeholdelsesaktiviteter. Over sigten er baseret på konkrete erfaringer fra Byggeskadefondens mange eftersyn.